Opstart af rideskole d. 11. maj 2020

Opstart af rideskole d. 11. maj 2020

Kære Rideskoleelever 

Vi havde håbet på at forsamlingsforbudet var lempet mere, efter den seneste udmelding fra myndighederne. Det ville have gjort det hele lidt nemmere i forhold til at starte rideholdene op igen. Selvom vi endnu ikke må samles flere end 10, prøver vi alligvel at at starte op mandag den 11. maj.

 

Der er en række forholdregler der skal overholdes og dem bedes i læse igennem før i møder op.

  • Hvis man har symptomer på sygdom, så skal man blive hjemme.
  • Vask og sprit hænder inden du kommer på LFH. 
  • Myndighedernes forbud mod forsamlinger på flere end 10 personer er gældende, men som udgangspunkt må der gerne være flere end 10 personer på samme matrikel, såfremt der ikke er flere end 10 personer samlet til samme aktivitet. Det betyder altså, at der f.eks. godt kan foregå træning på flere udendørsbaner ad gangen, samtidig med at der opholder sig personer f.eks. i stalden, på folden, på parkeringspladsen, osv., såfremt der fortsat ikke er flere end 10 personer samlet pr. aktivitet/sted/facilitet.
  • Til de rideskoleelever der kan sadle op og ride selv, bedes pårørende ikke tage med til ridning, blive i bilen eller gå en tur imens der er ridning. Louise vil være behjælpelig med opsadling.
  • Al indendørs aktivitet skal ophøre, dvs ingen ridning i ridehus. 
  • Opstaldere sadler op i stalden og ikke på rideskolehestenes opsadlingsplads. 
  • Der holdes afstand under opsadling, dvs. der kun bruges hver 2. opsadlingsplads. 
  • Hold afstand i stalden såvel som udendørs, også til hest. 
  • Unødigt ophold begrænses dvs. Ingen ophold/forsamling/hygge indendørs og udendørs. 
  • Alle elever og forældre opfordres til at bære handsker.
  • Endvidere henvises til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

 

Hvis I endnu ikke vil starte op, har spørgsmål eller er i tvivl om I må have en hjælper med, er i velkommen til at kontakte mig på 25144909.

INFORMATION FRA RIDECENTERET ANG. CORONA VIRUS


Udskriv