D-Stævne d. 15.-16. oktober 2022 - Frimann Biler Cup

D-Stævne d. 15.-16. oktober 2022 - Frimann Biler Cup

Tilmelding på Go

Pony dressur: Skridt - LA4

Pony spring: Bom på jord - MB2**

Hest dressur: Skridt - MB3

Hest spring: Bom på jord - LB2**

 

Frimann Biler Cup dressur:

Der afvikles en cup for pony og en for hest i klasse 2-6 og 9-14. Man optjener point til cuppen med de procenter, man rider til (evt. omregnet jfr. table nedenfor), og hver ekvipage kan have 2 resultater med. Højeste sammenlagte procent vinder cuppen. Præmien er et lækkert dækken og en særlig æresroset fra Frimann Biler i Nykøbing F.

Procenterne vil blive regnet ud efter sværhedsgrad og ikke blot den alm. procent.

·  Sværhedsgrad 0 ganges med 1,00

·  Sværhedsgrad 1 ganges med 1,01

·  Sværhedsgrad 2 ganges med 1,02

·  Sværhedsgrad 3 ganges med 1,03

Ved procentlighed honoreres højeste enkeltresultat. Ved lighed også her honoreres det program, der er højest niveau.

Frimann Biler Cup spring:

Der afvikles en cup for pony og en for hest i klasse 19-26 og klasse 29-34. Man optjener point til cuppen som følger: 1. plads 12 point, 2. plads, 10 point, 3. plads 8 point og en fejlfri runde i klasse 26 giver 8 point. Hver ekvipage kan have 2 resultater med. Højeste sammenlagte point vinder cuppen. 

Ved pointlighed ses på antal fejl i de pointgivende klasser. Hvis også dette er ens, vinder den ekvipage, der har redet på det højeste niveau. Præmien er et lækkert dækken og en særlig æresroset fra Frimann Biler i Nykøbing F.

Vind en bil - cup - spring:

Frimann Biler, Nykøbing F. udlodder en bil i en måned til den rytter, som af dommeren ved afslutning af dagen vurderes til at have reddet den teknisk flotteste runde i klasserne 19-26 og 29-34.

Bemærkninger:

E-Klasser åbne for LFHR, SAR, MLR, NFRK, VASK, SUHR

Stævneansvarlig: Ditte Ploug, 51 60 51 63, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sekretariat: Hanne Bratholm, 40 50 77 87, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Adresse: LF-Hestesportscenter, Rågelundevej 24, 4892 Kettinge

Stævnet afholdes iht. DRFs reglement, hvor intet andet er anført. OUT-regler er gældende.

Tilmelding på GO 

Anmeldelsesfrist på GO: 09.10.22

Efteranmeldingsfrist på GO: 12.10.22

Afmeldingsfrist: 13.10.22 inden kl. 18.00

Dommer dressur: Fie Munck, Michelle Guldbjerg og som back-up, Ditte Ploug Pedersen

Banedesigner: Pernille Mierzwa Mortensen

Startliste vil være tilgængelig på EQUIPE.

Stævnet afholdes indendørs i ridehus og med opvarmning i mindre ridehus, og hvis tidsplanen tillader det mellem klasserne i det store ridehus. I dressurklasser på kort bane må udover den ekvipage, der er på banen befinde sig to ekvipager på de resterende 20x20 meter.

Startlister, resultater og baneskitser vil være tilgængelige kun på EQUIPE, under stævnet. Kom gerne forbi sekretariatet for hjælp til download eller brug af Equipe app’en.

Det er tilladt at starte 2 gange i dressur procentklasse pr. ekvipage, i så fald rides der 2 forskellige programmer: Ekvipagen kan opnå 2 placeringer.
I spring er det tilladt at starte 2 gange i spring cm klasser, og der er oprettet ekstraklasser til tilmelding. Husk at skrive cm i bemærkninger.

Gyldigt vaccinationskort skal medbringes og fremvises på forlangende.

For ryttere med heste udefra er der mulighed for at leje en boks for 100 kr.

Ingen privat heste i stalden, med mindre man har betalt for en boks. Opsadlingspladsen er forbeholdt rideskoleheste.

LFHR rideskoleelever skal betale for leje af hest. 50 kr pr. klasse (Husk at tilføje ydelsen til kurven på GO, for hver klasse). Halvpartsryttere betaler ikke leje af hest. Rideskoleelever må starte 1 klasse pr. dag. Halvpartsryttere må starte 2 klasser pr. dag.

 LFHR påtager sig intet ansvar ved sygdom- eller ulykke tilfælde i forbindelse med stævnet.

LFHR forbeholder sig retten til at lukke for tilmeldinger for fristen, hvis vi opnår det antal starter, vi kan nå med en forsvarlig tidsplan.